Download pressefotos HER
For andet år i træk slår Museet for Samtidskunst dørene op for festivalsuccesen ACTS- Festival for Performativ Kunst. Det er en enorm industrihal på Musicon, der med sine 1.800 m2 skaber en imponerende ramme om festivalens program, som byder på live-optrædender i krydsfeltet mellem billed-, lyd- og scenekunst.
Festivalen skydes i gang med og en stort anlagt KunstParade med deltagelse af adskillige danske og udenlandske kunstere, som bevæger sig fra Museet for Samtidskunst i Roskildes bymidte til Musicon. Fra København kører Lydbussen med lyd af Mads Bech Palusewski. Malmøbaserede Lilith Performance Studio bygger spektakulære performance-installationer med internationale kunstnere, som vækkes til live af to omgange i løbet af weekenden. Ben, Rør og Stampes, FOS, Dorit Chrysler, Molly Haslund og Lilibeth Cuenca Rasmussen giver hver deres unikke koncert med trommemaskine, theremin, hoppe-symfoni, ensembler og step. Cecilie Ullerup Schmidt reflekterer over skydevåben, mens Sophie Dupont holder balancen i sit surrealistiske sko-kostume, som udfordrer hendes gang gennem den store hal.
Dialog-konceptet Samtalekøkkenet gæster festivalen i en ”take out” version, hvor publikum inviteres til mad-arrangement og samtale om den levende kunst.

