PRESSEMATERIALE

Glaskistens forvandling - en tibetansk beretning om virkelighed

Pressemeddelelse:
Museet for Samtidskunst viser udstillingen Glaskistens forvandling - en tibetansk beretning om virkelighed af billedkunstner Lone Mertz - i samarbejde med Morten Carlsen, Tenpa Gyaltsen og Steen Møller Rasmussen.

Fernisering: fredag den 16. januar 2009 kl. 17.00 - 20.00
Kunstnerne vil være til stede, og udstillingen åbnes af borgmester Poul Lindor Nielsen.
Der vil være mulighed for interviews med Lone Mertz og Morten Carlsen på museet i dagene op til åbningen.

Udstillingsperiode: 17. januar - 12. april 2009.
Sted: Museet for Samtidskunst, Stændertorvet 3D, 4000 Roskilde.

Igennem en totalinstallation med lyd, ord, spejle, kunstobjekter og projektioner af fotografier fra Danmark, Nepal og Tibet beretter billedkunstner Lone Mertz om et kunstværks forvandling: En glaskiste placeret på Glænø Strand, der endte som vinduer i et tibetansk tempel i ødemarken i Nepal, og som siden som en eventyrlig beretning gik i interaktion med tibetansk virkelighed.

Jeg ved ikke længere, hvor kunsten ender, og livet begynder. Og kan det ikke være lige meget? Måske det vigtigste netop er, at de hænger sammen og stadig vider sig ud? sådan skriver Lone Mertz i kataloget om hændelserne omkring glaskisten. Beretningen om Glaskistens forvandling tager sin begyndelse, da Lone med kisten i en hjemmelavet rygsæk tager ud i ødemarken til den ældste tibetanske flygtningelejr. Efter at glaskisten havde været opstillet i Nepals bjergmassiver, finder den sin endelige plads som vinduesglas i flygtningelejrens tempel. De 18 kvadratiske glas, kisten bestod af, passede præcist i de tomme vinduesrammer, og Glaskisten blev på denne måde til en ”omvendt” ready made. På sin rejse møder Lone sin nye mand Tenpa, der med sin familie og sit liv er knyttet helt specielt til Tibets voldsomme, nyere historie.

Installationerne er udført som en hyldest til nogle af kunstens store personligheder, Lawrence Weiner, der arbejder med sproget som sit materiale, fluxus-kunstneren Robert Filliou og maleren Albert Mertz, Lone Mertz tidligere mand og samarbejdspartner. Alle har de medvirket i hendes liv og arbejdsproces. Med sin eventyrlige karakter bryder beretningen om Glaskistens forvandling ud af den private sfære og får en almengyldig karakter med en tematisering af liv, død og kærlighed.

Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Lone Mertz og musiker og komponist Morten Carlsen (programmering, kompositioner og lyd), filmfotograf Steen Møller Rasmussen (film og klip) og Tenpa Gyaltsen (video og stemme). Der udgives et udstillingskatalog (48 s. med 112 farveill.) På udstillingen vises et videoportræt af Lone Mertz i samarbejde med museumsinspektør Tine Seligmann (interviewer) og filmfotograf Steen Møller Rasmussen (optagelse og klip).

For yderligere information kontakt Marianne Bech på 46 31 65 70/ marianne@samtidskunst.dk eller Tine Seligmann på 46 31 65 70 / tine@samtidskunst.dk
Pressefotos: se nedenunder.

Museet for Samtidskunst, Stændertorvet 3D, 4000 Roskilde. Tel. 46 31 65 70
www.samtidskunst.dk
Offentlige omvisninger hver søndag i udstillingsperioden kl. 14.00
Åbningstider:
tirsdag: fredag 11 – 17 (der er gratis adgang til udstillingen hver onsdag)
lørdag: søndag 12 – 16 (omvisning på udstillingen hver søndag kl. 14)
lukket skærtorsdag og langfredag

Tilskudsgivere og sponsorer:
Kunstrådets Billedkunstudvalg; Statens Kunstfond, Det Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg og Det Klassiske Tonekunstudvalg; Scanglas A/S

Præmiering:
Det Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg har præmieret udstillingen. Præmieringen går til Lone Mertz og Morten Carlsen.

Billeder:

glaskiste bjerge full
012B
lonekiste full