PRESSEMATERIALE

International udstilling fra Berlin på Museet for Samtidskunst:

05/01/2012


Fernisering: 13. januar 2012, kl. 17-19.30
Velkomst v. presse- og kulturreferent Marko Lins fra Den Tyske Ambassade København.
Performance af Tris Vonna-Michell kl. 18.30. Begrænset adgang. Billetter uddeles i billetsalget (gratis)
Udstillingsperiode: 14. januar – 8. april 2012

Pressefotos kan også downloades fra Flickr: www.flickr.com/photos/47487356@N08/sets/72157627824361834

Sted: Museet for Samtidskunst, Stændertorvet 3A, DK-4000 Roskilde
Web: www.samtidskunst.dk
Åbningstider: Tir.-fre. kl. 11-17, lør.-søn. kl. 12-16
Pris: Voksne: 40 kr. Pensionister og medlemsrabatter: 20 kr.
Børn & unge under 18 samt studerende: Gratis

Årets første udstilling på Museet for Samtidskunst Never odd or even – a text spaced exhibition giver et unikt indblik i det internationale kunstmiljø, der de senere år er blomstret frem i Berlin, og som både danske kunstnere og kuratorer tager stor del i. Udstillingen er kurateret af den danske freelance kurator Solvej Helweg Ovesen, som er opvokset i Roskilde og nu bosat i Berlin, og er produceret i samarbejde mellem Grimmuseum i Berlin og Museet for Samtidskunst i Roskilde. Værkerne fokuserer på det skrevne ords evne til at aktivere en indre forestillingsverden og indgår i et arkitektonisk samspil med museets rum.


OM UDSTILLINGEN:
Never odd or even præsenterer ord-skulpturer, ord-billeder, vægtekster, “skriv-med”, animationsfilm, mindmaps mm. Titlen, som på dansk betyder “hverken ulige eller lige”, antyder en tvivlssituation, men er også et ordspil – et palindrom, som læses ens forfra og bagfra. Ordlegen og publikums evne til mentalt – og flere steder helt konkret – at udfylde og færdiggøre værkernes indhold er på spil. Never odd or even tager afsæt i den mexicanske kunstner Mariana Castillo Deballs kunstprojekt af samme navn. Titelværket indgår i udstillingen og er både en performance og en bog, der består af 30 fiktive bogomslag til uskrevne bøger, som forskellige forfattere og illustratorer har skabt. Første udgave af bogen blev til i 2005, men til udstillingen i Berlin og Roskilde er en helt ny version udgivet. Tre danske forfattere skriver hver sit indhold til et bogomslag og fremfører det 10. marts i udstillingen som Never odd or even performance. Læs mere under ”arrangementer”.


KUNSTNERE:
Rosa Barba (DE/ITA), Erick Beltrán (MEX), Nanna Debois Buhl (DK) & Brendan Fernandes (KE), Mariana Castillo Deball (MEX), Simon Evans (UK), Peter Fischli & David Weiss (CH), János Fodor (HU), Lise Harlev (DK), Ferdinand KRIWET (DE), Ján Mančuška (SK), Tris Vonna-Michell (GB), Ciprian Mureşan (RO), Henrik Olesen (DK), Pablo Pijnappel (FR), Adam Pendleton (US), Sebastián Romo (MEX), Dmitry Vilensky (Chto Delat?) (RUS) og Phillip Zach (DE)



ARRANGEMENTER I LØBET AF UDSTILLINGEN:
 
PERFORMANCE 13. januar kl. 18.30:
Åbningsperformance af Tris Vonna-Michell.
Bemærk: Begrænset antal pladser. Billetter afhentes i billetsalget forud for performancen. Gratis.


SKRIV-MED på Roskilde og Jyllinge Bibliotek
Fra mandag d. 16. januar kan man på Roskilde Bibliotek være medforfatter på bøger inspireret af et udvalg af Mariana Castillo Deballs bogomsalg. Mandag d. 12. marts flytter skrivestationen til Jyllinge Bibliotek, hvor den vil være frem til 4. april. Du kan også være med hjemmefra på www.samtidskunst.dk/nooe


FORFATTERDAG 10.marts kl. 13-17:
Kl. 13: Forfatterskolen optræder med udgangspunkt i udstillingens værker: Sarah Elise Bruun, Martin Bastkjær Christensen, Ida Holmegaard, Hannah Lutz, Molly Balsby Nielsen og Ursula Scavenius.
Kl. 16: Never odd or even performance: Jens Blendstrup, Cia Rinne med lyd af Sebastian Eskildsen og Nikolaj Zeuthen opfører hver sin fortolkning af et eller flere udvalgte bogomslag.
Gratis, når entré er betalt.


OMVISNINGER:
Søndage kl. 14

5. februar og 18. marts: Kan ord danse? - Børneomvisning om ord i billedkunst (6-12 år). Varighed: 30-45 min.

26. februar: Ordets magi – skrift i billedkunst - Temaomvisning henvendt til voksne. Varighed: ca. 45 min.

Søndagscafé med Klub Samtidskunst:
8. april: Omvisning, kaffe og samtale om udstillingen.

Øvrige søndage introduceres til udstillingen kl. 14.
Gratis, når entré er betalt.


Udstillingen er støttet af Statens Kunstråd, Bikubenfonden og ifa - Institut für Auslandsbeziehungen e.V.

FOR YDERLIGERE INFORMATION:
Kontakt: Mette Truberg, mettetrub@samtidskunst.dk, tlf. 46 31 65 76


www.samtidskunst.dk
www.solvejovesen.com
www.grimmuseum.com