REFRAMING REALITY: Glimpses into the Lowave video archive

20/11/2010 - 27/02/2011


Lowave er et uafhængigt filmselskab grundlagt i 2002 i Frankrig af Marc Horchler og Silke Schmickl for at fremme eksperimenterende film og samtidsvideokunst og gøre dem tilgængelige ud over filmfestivaler og gallerikredse. Gennem årene har Lowave samarbejdet med en lang række kunstnere fra vidt forskellige baggrunde, som arbejder med adskillige teknikker og flere udtryksformer.


Denne udstilling samler for første gang i Danmark en række videoer fra Lowaves voksende arkiv og giver et indblik i den pulserende verden af samtidskunstneriske skabelsesprocesser. Fra de banebrydende RESISTANCE(S)-antologier, som perspektiverer tematisk videokunst fra Mellemøsten og Nordafrika til de urbane landskaber, hvor mennesket næsten opløses ligesom i H.C. Giljes CITYSCAPES eller videoerne i CITY2CITY-samling, fremhæver udstillingen ukendte tilhørsforhold og underliggende tendenser i den måde videokunstnere fra hele verden fortsat eksperimenterer med mediet. Fra den abstrakte sammensmeltning af natur og lyd i Yuki Kawamuras SLIDE til de madbaserede performances i Triny Pradas FOOD FOR THOUGHT, via den "varme" rationalitet i Hugo Verlindes COSMOGONIES, fortæller videoerne historien om vores fragmenterede oplevelse af verden og menneskets nærmest desperate forsøg på at udforske sine følelser og omgivelser. Sanselige billeder ved siden af politiske iagttagelser, tranceagtige lyde og postkoloniale forhold synliggøres og danner baggrund for Lowaves æstetiske valg.


Videoværker af følgende kunstnere er med på udstillingen:
HC Gilje, Triny Prada, Johanna Vaude, Mounir Fatmi, Hugo Verlinde, Yuki Kawamura, Pushpamala N, Ayisha Abraham, Raqs Media Collective, Ashish Avikunthak, Sarnath Banerjee, Tejal Shah, Debkamal Ganguly, Hatice Güleryüz, Güldem Durmaz, Sener Özmen, Burçak Kaygun, Ethem Özgüven, Erkan Özgen, Ferhat Özgur, Berat Isik, Sébastien Cros, Mireille & Fabian Astore, Basma Alsharif, Larissa Sansour, Ismail Bahri, Halida Boughriet, Danielle Arbid, Waheeda Malullah, Khaled Hafez, Nazim Djemaï, Zoulikha Bouabdellah, Taysir Batniji, Lamya Gargash, Usama Alshaibi, Jayce Salloum, Frédérique Devaux, Wael Noureddine, Katia Kameli, Bouchra Khalili, Al Fadhil, Zineb Sedira, Joude Gorani, Nesrine Khodr, Pauline M'Barek, Jalal Toufic, Nassim Amaouche m.fl.

Foto: still fra HC Gilje, Cityscapes


lowave

Hent Pressemateriale