Billedskole
Magi – Besøg i museets udstilling
I forlængelse af sidste uges skulpturværksted besøger vi museets aktuelle udstilling Et stjernehus uden sol, som vises på det tidligere psykiatriske hospital, Sankt Hans. Vi ser nærmere på værker, der beskriver magi, myter og svære følelser som forbundne til hinanden, og med udgangspunkt i udstillingens tema om magiske oplevelser taler vi om, hvordan kunstnerne bruger fortælling, ritualer, krop og magiske symboler til at give form til sorg, traume og heling.
Billedskolen er et skræddersyet aktivitetstilbud for unge mellem 15 og 25 år, som har lyst til at mødes omkring kunsten i et trygt, kreativt og eksperimenterende rum. Billedskolen kombinerer formidling og kreativ praksis, i et forløb som eleverne selv er med til at forme. Sammen undersøger vi, hvordan kunsten – at se på den, tale om den og skabe den – kan sætte begreb på svære følelser og vores sitrende verden.
Læs mere om billedskolen her
Vi lever i en tid, hvor nyhederne strømmer ind i lommeformat, og verdens uro er et swipe væk. Klimaangst, politisk turbulens, sociale mediers konstante spejle — vi har adgang til alt, men måske ikke altid rum til at bearbejde det. I det høje tempo kan det være svært at finde fodfæste, at oversætte det man fornemmer til noget meningsfyldt. Med billedskolen vil vi skabe ro og sikre jordforbindelse.
Vi vil gerne have du kommer trygt for start, så send os endelig dine spørgsmål, overvejelser eller bekymringer.
M. Billedskolen@samtidskunst.dk
Et kreativt fællesskab, der skaber nye samtaler gennem samtidskunsten.
For unge mellem 15-25 år.
Et kreativt fællesskab, der skaber nye samtaler gennem samtidskunsten.
For unge mellem 15-25 år.