Tidsrum

17.30-18.30

Pris

60 kr.

Dato

27.08.2025
kl. 17.30 - 18.30

Omvisning

Digital særomvisning

Vendsyssel Kunstmuseum og Museet for Samtidskunst Roskilde inviterer til særomvisning i Ditte Ejlerskovs værker.

Oplev Ditte Ejlerskovs værker i et nyt og spændende digitalt omvisningsformat. Vendsyssel Kunstmuseum og Museet for Samtidskunst Roskilde inviterer indenfor til en særomvisning i det digitale rum, der sætter fokus på både Ditte Ejlerskovs værker og de muligheder der findes for kunstværker i det digitale rum. Omvisningen finder sted i hver vores dagligstue, hvor vi mødes og oplever værkerne gennem computeren via et zoom-link der tilsendes ved tilmelding.

 

 

Særomvisningen arrangeres i anledning af udstillingen Stormens Ekko – en opdagelse af havgudinden Rán, der vises på Vendsyssel kunstmuseum i perioden 28. juni – 28.09 2025.

Stormens Ekko – en opdagelse af havgudinden Rán : Vendsyssel Kunstmuseum
I udstillingen inviterer samtidskunstner Ditte Ejlerskov (f. 1982) os ind i et sanseunivers af lyd, video, maleri og skulptur. Udstillingen fokuserer på den ro, der opstår, når stormen har lagt sig, bølgerne er stilnet af, eller en kaotisk hændelse er overstået. Ved at lægge sig på udstillingens sanse-tæpper, lytte til en meditationsguide eller se de farvemæssige modpoler mødes i malerierne, tages hele kroppen med i oplevelsen.

The Wrestlers (2021) : Museet for Samtidskunst Roskilde
I samlingen hos Museet for Samtidskunst Roskilde finder man Ditte Ejlerskovs virtuelle skulptur The Wrestlers. Skulpturen forestiller to kvinder, der er midt i en brydekamp. Ejlerskovs skulptur er en viderebearbejdning af den klassiske romerske skulptur med samme titel, der viser to mandlige brydere i kamp. Ejlerskov skabte sin version som forberedelse til fødslen af sit andet barn og som et billede på den indre kamp mellem de to hormoner adrenalin og oxytocin, der er forbundet med de modstridende følelser frygt og kærlighed.