Event
Finissage og fremførsel af lydværk af Mija Milovic i Olivia Rode Hvass’ værk “She listens but she can’t speak”.
Kom og fejr udstillingens sidste åbningsdag med os. Følg med på en sidste guidet omvisning med særlige røverhistorier fra produktions- og udstillingsperioden og vær med til at skåle og markere afslutningen på Museet for Samtidskunst Roskildes arbejde på Sankt Hans. Den sidste dag markeres med en helt særlig komposition skrevet af Mija Milovic som fremføres til anledningen, der sammen med Olivia Rode Hvass sætter Et stjernehus uden sol og dets værker, skæbner, minder og sjæle fri. Finissagen præsenteres i samarbejde med Art Matter Festival.
Finissageprogram:
12.00: Udstillingen åbner
14.00: Velkomst og drinks
14.30 – 15.30: Sidste omvisninger
16.00: Lydværk opføres af Mija Milovic
17.00 Udstillingen lukker
Et sjernehus uden sol
I mødet mellem mentalt helbred og samtidskunst er vi enormt glade for at kunne præsentere museets femte udstilling Sankt Hans med en omfattende gruppeudstilling, der viser nye og eksisterende værker af blandt andre Ana Mendieta, Melanie Kitti og Liz Magic Laser. Et stjernehus uden sol præsenterer værker, hvor magi, myter og svære livsomstændigheder væves ind i hverdagsfortællinger. Udstillingen undersøger forholdet mellem traumer og magisk tænkning. Udstillingens aktivitetsprogram består af en arrangementsrække af talks, performances samt omvisninger, kreativt værksted for store og små, læsekredse, workshop med mere og vil blive offentliggjort senere.