Lokation

Strandvænget 45, 4000 Roskilde, Centralmagasinet

Entré

 

Gratis

Dato

26.05.2024
13:30 - 15:15

Sted

Sankt Hans

Debat

Hvad er vores fritid værd?

Tag med til panelsamtalen Hvad er vores fritid værd? –  en samtale om arbejde, omsorg og retten til inaktivitet.

I forbindelse med udstillingen Living Dead Time – et opgør med det produktive samfund arrangerer vi et omfattende aktivitetsprogram med omvisninger, workshops og debatter. Som en del af programmet inviterer vi dig med til en panelsamtale søndag den 26. maj med sociologen Roland Paulsen og kunstneren Hannah Toticki.

Kunstneren bag udstillingn, Danilo Correale bor i New York og har med baggrund i Napoli skabt sine værker ud fra en erfaringsverden, der ligger i krydsfeltet mellem europæisk og amerikansk kultur. Til samtalen har vi inviteret to mere lokale stemmer ind i diskussionen om vores arbejdsliv – den svenske sociolog og debattør Roland Paulsen og danske kunstner Hannah Toticki, som bor i Hvalsø, ikke langt fra Roskilde.

Med helt forskellige indgange og baggrunde er både Toticki og Paulsen optaget af dagens overdrevne fokus på arbejde og aktivitet, samt på nogle af de tydelige negative effekter, som et arbejdsliv kan have i Skandinavien. Udstillingens placering på det tidligere psykiatriske hospital Sct. Hans forstærker rammen og grundtonen for samtalen med spørgsmålet om, hvordan arbejde og produktivitet påvirker samfundets kollektive mentale sundhed.

Udstillingens kurator, Christian Skovbjerg Jensen, modererer samtalen, som altså både kommer til at indeholde historiske perspektiver på arbejde, forskning på området og kunstens mulighed for at skabe nye indgange i debatten om et omsorgsfuldt samfund og forhold til arbejde. 

Debatten foregår i udstillingen, og inden da vil det være muligt at deltage i en kort introduktion til udstillingen kl. 13.30 med kuratoren, Christian Skovbjerg Jensen. 

 

Dagens program:

Vi serverer kaffe og kage undervejs, så længe lager haves. 

kl. 13.30: kort introduktion til udstillingen v/ kurator Christian Skovbjerg Jensen

kl. 14.00: panelsamtale

kl. 15.15: tak for i dag.

Praktiske informationer

Panelsamtalen foregår på dansk.

Der er mulighed for at opleve udstillingen på egen hånd både før og efter eventet.

Adresse
Strandvænget 45, 4000 Roskilde, Centralmagasinet

GRATIS ENTRÈ.

Du  kan nyde mad og drikke i Sct. Hans Have i forbindelse med dit besøg i udstillingen. Se mere her.

Transport
Fra Roskilde Station

Bus: 207 mod Osted. (Stoppested foran Føtex.) Stå af ved Vesthospitalet/Kurhuset.

OBS: Ruten er blevet omlagt i forbindelse med vejarbejde. Spørg derfor buschaufføren om at stoppe tættest ved Vesthospitalet/Kurhuset.

Cykel
Søg på Sct. Hans Have – Strandvænget 45, 4000 Roskilde i Google Maps.

Bil
Gratis parkering. Kig efter krydserne på kortet her.

Tilgængelighed i udstillingen – læs med her

Læs mere om Living Dead Time i udstillingsfolderen her

 

Roland Paulsen

Roland Paulsen er sociolog, ansat som forsker og underviser på Lunds universitet. Har forsket indgående i vores historiske såvel som nuværende forhold til arbejde, og blandt andet udgivet bogen ‘Arbetssamhället – Hur arbetet överlevde teknologin’. Og har også forsket i uro og skrevet en række kritiske indlæg om psykiatrien og psykologiens rolle i samfundet i dag. Roland er desuden fast skribent på Dagens Nyheters kultursektion.

Foto:  Johanna Hanno

Hannah Toticki

Hannah Toticki er en dansk billedkunstner, der sætter det moderne arbejdsliv på spidsen med farverige og humoristiske skulpturer, performances og installationer. I sin kunstneriske praksis diskuterer hun det groteske i måden vi indretter vores moderne verden med søvnløshed, stress, og udmattelse for at kunne leve op til samfundets krav om produktivitet og vækst. Hun har udstillet internationalt på museer og biennaler verden over, og var senest aktuelt herhjemme med en soloudstilling på Copenhagen Contemporary, som lukkede i april.

 

Stedet

Sankt Hans

26.05.2024
13:30 - 15:15

Et stykke uden for Roskilde centrum finder du det tidligere psykiatriske hospital, Sankt Hans, som over de kommende år omdannes til et helt nyt levende bykvarter. Museet indtager området med udstillinger og events fra 2023 – 2026.

Læs mere