Dato

18.05.2024
1 time

Sted

Sankt Hans

Omvisning

Kunstneromvisning i Living Dead Time

Tag med på en guidet tur med kunstneren bag udstillingen  Living Dead Time, og bliv klogere på tankerne bag værkerne. 

Tag med på en gratis særomvisning med kunstneren, som står bag udstillingen Living Dead Time: Danilo Correale.

Omvisningen varer ca. 1 time og foregår på engelsk.  Det er gratis at være med. Husk at tilmelde dig her på siden.

Tidspunkt: kl. 14.00 – 15.00.

Mødested:  Centralmagasinet, Strandvænget 45, 4000 Roskilde. Følg skiltene på Sankt Hans.

Om udstillingen Living Dead Time – et opgør med det produktive samfund
Glæd dig til den anden udstilling i rækken af kunstneriske tiltag, som Museet for Samtidskunst folder ud på det tidligere psykiatriske hospital, Sct. Hans som en del af museets treårige udstillingsprogram om mental sundhed, psykiatri og omsorg.

I Living Dead Time – et opgør med det produktive samfund transformerer den italienske kunstner Danilo Correale de rå rum i det tidligere vaskeri, Centralmagasinet, til en scenisk kontorinstallation, et drømmescenarie om fremtiden uden arbejde og et dybdegående studie af søvn. Her er publikum inviteret med til et stille opgør med det hyperproduktive samfund, som udfordrer vores higen efter konstant at levere og tidsoptimere. Udstillingen kan opleves til og med d. 14. juli.

Øvrige praktiske informationer

Udstillingens åbningstider
Ons – fre:  13-17
Lør – søn: 12-17

Adresse
Strandvænget 45, 4000 Roskilde, Centralmagasinet

GRATIS ENTRÈ.

I weekenden kan du nyde mad og drikke i Sct. Hans Have i forbindelse med dit besøg i udstillingen. Se mere her.

Transport
Fra Roskilde Station

Bus: 207 mod Osted. (Stoppested foran Føtex.) Stå af ved Vesthospitalet/Kurhuset.

OBS: Ruten er blevet omlagt i forbindelse med vejarbejde. Spørg derfor buschaufføren om at stoppe tættest ved Vesthospitalet/Kurhuset.

Cykel
Søg på Sct. Hans Have – Strandvænget 45, 4000 Roskilde i Google Maps.

Bil
Gratis parkering. Kig efter krydserne på kortet her.

Tilgængelighed i udstillingen – læs med her

Læs mere om Living Dead Time i udstillingsfolderen her

Foto: David Stjernholm, Centralmagasinet, Sankt Hans

Stedet

Sankt Hans

18.05.2024
1 time

Et stykke uden for Roskilde centrum finder du det tidligere psykiatriske hospital, Sankt Hans, som over de kommende år omdannes til et helt nyt levende bykvarter. Museet indtager området med udstillinger og events fra 2023 – 2026.

Læs mere