Guided tour
En guidet vandring gennem samtidskunstens og Roskildes historie
Følg med når vi går i fodsporene på den eksperimenterende, banebrydende og rebelske kunsts historie i Roskilde. Den starter med fortællingen om de oprørske fluxuskunstneres festival på Stændertovet for præcis 40 år siden, der blev startskuddet til et eksperimenterende museum for samtidskunst: Museet for Samtidskunst Roskilde.
Oplevelsen tager form som en guidet vandring gennem bymidten, med nedslag ved spændende kunstværker fra museets samling og historie.
Vandringen er en del af programmet i Sommerliv på Stændertorvet 2025, der har særligt fokus på at skabe et sommerbyrum og et grønt centrum.
Festival of Fantastics fandt sted i Roskilde, Danmark, i 1985. Ti internationale kunstnere, der alle var tæt forbundet med Fluxusbevægelsen, præsenterede en række events, performances, koncerter og aktioner over hele Roskilde og omegn; på gaderne, på Vikingeskibsmuseet, biblioteket, retsbygningen, kulturhuset, Roskilde Kongrescenter, i taxaer, i byens parker og om bord på skibet Skjelskør på Roskilde Fjord. Agnes, byens eneste galleri for eksperimenterende kunst, var officiel arrangør af festivalen og arrangerede en lille udstilling af Fluxus-værker og -installationer i galleriet og de nærliggende Husarstaldene.
Ideen om at etablere et museum for samtidskunst i Roskilde opstod midt i 1980’erne blandt en gruppe borgere, der ønskede at skabe en platform for tidens eksperimenterende kunst. I 2021 blev museet Danmarks første og eneste kunstmuseum uden en permanent bygning for bedre at kunne huse de hybride og flygtige kunstformater.
Fredag d. 08/08 – kl. 12:00 og 14.00
Lørdag d. 9/08 – kl. 14.00 og 16:00
Vandringen er gratis og varer ca. 1 time
Vi mødes ved Palægården, Det Gule Palæ, 4000 Roskilde