Workshop
I efterårsferien inviterer vi børn og familier på lytteopdagelse i udstillingen – og byen. Vi skal kravle igennem et kæmpeøre, træne lytteører, lave lydkunstværker sammen og prøve kræfter med mærkelige, magiske og finurlige måder at lytte på.
I efterårsferien inviterer vi børn og familier på lydopdagelse i udstillingen – og byen. Vi skal kravle igennem et kæmpeøre, træne lytteører, lave lydkunstværker sammen og prøve kræfter med mærkelige, magiske og helt almindelige måder at lytte på. Snub et kort med udstillingens tre placeringer i Roskilde og gå på kreativ oplevelsestur med ørerne først.
Program:
Kan opleves enkeltvis eller i forlængelse af hinanden med valgfri rækkefølge.
Familieture på Gasværket: Tag på familietur med en kunstvært. Turen er skræddersyet som familieoplevelse og der vil være kreative øvelser undervejs. Hver dag kl. 13, kræver ingen tilmelding.
Lydlaboratorium på Vaskeriet: Afprøv kunsternes metoder og lav dine egne lydbaserede kunstværker i det store efterårsferieværksted: Lydlaboratoriet.
Magisk lytteritual ved Sct. Ibs Kirkeruin: Inspireret af Hanne Lippards installation og lydværk, laver vi vores eget lytteritual, hvor vi tuner ind og lytter til fortiden, nutiden og fremtidens gemte fortællinger. Ritualet kan laves på alle tidspunkter i åbningstiden, I møder bare op.
Praktisk:
Mad og drikke: Vi byder på saftevand, kaffe og te på Gasværket. Egne madpakker kan nydes udendørs ved borde ved Gasværket og Vaskeriet.
Om udstillingen
Lyden af har fokus på lydens poetiske, politiske og sanselige potentialer i samtidskunsten og præsenterer værker af en række internationale og danske kunstnere blandt andre Hajra Waheed, Hanne Lippard, Clara Mosconi, Julian Abraham ’Togar’, Emeka Ogboh, Cally Spooner, Francesco Fonassis, Arendse Krabbe og Annika Kahrs.
Gennem stemmer, rytmer, sprog og vibrationer åbner udstillingen op for oplevelser, der bevæger sig mellem det intime og det kollektive, mellem krop og rum, mellem lytning og handling. Udstillingen præsenterer flere nyproducerede værker samt et rigt program af performances, samtaler og aktiviteter. Udforsk programmet her.
Udstillingen er skabt i samarbejde med Moderna Museet Malmö.
Udstillingen er støttet af:
Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Ny Carlsbergfondet, Knud Højgaards Fond, OCA, Italian Council, Det Obelske Familiefond, Sound Environment Center (Lunds universitet), Art Music Denmark, Dansk Komponistforening, Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Ernst B Sund Fonden
Tak til:
Roskilde Kommune, To Øl, AIAIAI