Omvisning
I samarbejde med Kunst på Barsel inviterer vi til lyttesession og kunstnersamtale med Clara Mosconi i et format skræddersyet til dig, der er på barsel med en baby på armen.
Kom, sammen med din baby, til en nærværende lyttesession og samtale med kunstner Clara Mosconi, der står bag den immersive lyd- og videoinstallation Between Two Tongues (2026).
Med en interesse for de lyde og betydninger, der falder uden for det skrevne sprog, lytter Between Tongues til sprogets ofte oversete udtryksmuligheder. Gennem stemmer, pauser, misforståelser og de øjeblikke, hvor ordene ikke helt slår til, undersøger værket sprog som noget levende, sanseligt og relationelt.
Clara, der selv er nybagt mor, udfolder sit arbejde om identitet, flersprogethed og tilhørsforhold – og om hvordan vores første møder med sprog begynder længe før, vi selv kan tale. For hvad betyder det at være tæt forbundet gennem lyde, rytmer og stemmer, før ordene kommer til?
Vi breder tæpper ud, serverer god formiddagskaffe og tilpasser lydniveau, tempo og rum til både babyer og forældre.
Kunst på barsel er et initiativ, der skaber kunst- og kulturoplevelser for forældre på barsel og deres babyer. Med fokus på nærvær, fællesskab og plads til det uforudsigelige inviterer de til kulturelle oplevelser i et afslappet og babyvenligt format.
Kunst på Barsel er skabt af Malou Solfjeld. Læs mere her.
Praktisk:
Mad og drikke: Vi byder på kaffe, te og gode snacks
Tilgængelighed: Udstillingen har trapper og derfor anbefaler vi at parkere barnevognen under den store udspændt sejldug i Gasværkets indegård. Vores kunstværter holder øje med indegården undervejs i arrangementet og kan give besked, hvis babyer der sover lur derude begynder at vågne.
Foto: Gl. Strand, Jenny Hval
Om udstillingen
Lyden af har fokus på lydens poetiske, politiske og sanselige potentialer i samtidskunsten og præsenterer værker af en række internationale og danske kunstnere blandt andre Hajra Waheed, Hanne Lippard, Clara Mosconi, Julian Abraham ’Togar’, Emeka Ogboh, Cally Spooner, Francesco Fonassis, Arendse Krabbe og Annika Kahrs.
Gennem stemmer, rytmer, sprog og vibrationer åbner udstillingen op for oplevelser, der bevæger sig mellem det intime og det kollektive, mellem krop og rum, mellem lytning og handling. Udstillingen præsenterer flere nyproducerede værker samt et rigt program af performances, samtaler og aktiviteter. Udforsk programmet her.
Udstillingen er skabt i samarbejde med Moderna Museet Malmö.
Udstillingen er støttet af:
Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Ny Carlsbergfondet, Knud Højgaards Fond, OCA, Italian Council, Det Obelske Familiefond, Sound Environment Center (Lunds universitet), Art Music Denmark, Dansk Komponistforening, Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Ernst B Sund Fonden
Tak til:
Roskilde Kommune, To Øl, AIAIAI