Debat
Tag med til panelsamtalen om klasse og køn i forhold til vores frie tid.
I forbindelse med udstillingen Living Dead Time inviterer Museet for Samtidskunst til anden panelsamtale om den frie tid.
Samtalen tager udgangspunkt i udstillingen Living Dead Time, hvor den italienske kunstner Danilo Correale udforsker nye perspektiver på det, der ofte opfattes som uproduktivt, og undersøger betydningen af de ting, vi gør, når vi ikke arbejder.
I samtalen diskuterer vi den frie tid op imod arbejdstiden i forhold til klasse og køn og undersøger, i hvor høj grad vi i virkeligheden er frie til at være inaktive. Tidens tenderende og gradvise afstandstagen til arbejdet – Er det et privilegium for de få eller en ret for alle? Desuden dykker vi i samtalen ned i forskellige opfattelser af både arbejde og fritid i verden i dag og spørger, hvor universel denne bevægelse er.
Paneldebatten vil foregå på engelsk,med et internationalt panel bestående af: den italiensk-svenske dokumentarfilminstruktør Erik Gandini, den engelske professor i køn, teknologi og kulturpolitik Helen Hester og kunstneren bag udstillingen Danilo Correale.
Eventet finder sted i udstillingen, og inden da vil det være muligt at deltage i en kort introduktion til udstillingen kl. 16.30 med kunstneren Danilo Correale og kuratoren Christian Skovbjerg Jensen, der også modererer samtalen.
Dagens program:
Vi serverer kaffe og kage undervejs.
kl. 16.30: Kort introduktion til udstillingen v/ kurator Christian Skovbjerg Jensen og kunstner Danilo Correale
kl. 17.00: Panelsamtale med Erik Gandini, Helen Hester og Danilo Correale – modereret af Christian Skovbjerg Jensen
kl. 18.30: Tak for i dag!
Praktiske informationer
Panelsamtalen foregår på engelsk.
Adresse
Strandvænget 45, 4000 Roskilde, Centralmagasinet
GRATIS ENTRÈ.
Transport
Fra Roskilde Station
Bus: 207 mod Osted. (Stoppested foran Føtex.) Stå af ved Vesthospitalet/Kurhuset.
OBS: Ruten er blevet omlagt i forbindelse med vejarbejde. Spørg derfor buschaufføren om at stoppe tættest ved Vesthospitalet/Kurhuset.
Cykel
Søg på Sct. Hans Have – Strandvænget 45, 4000 Roskilde i Google Maps.
Bil
Gratis parkering. Kig efter krydserne på kortet her.
Tilgængelighed i udstillingen – læs med her
Læs mere om Living Dead Time i udstillingsfolderen her
Foto: David Stjernholm
Erik Gandini (f. 1967, han/ham) er en italiensk-svensk filminstruktør, forfatter, producer og professor i dokumentarfilm ved Stockholms Konstuniversitet. Han har produceret og instrueret en række internationalt anerkendte dokumentarfilm, herunder The Swedish Theory of Love, Videocracy og hans seneste film After Work, hvor han rejste verden rundt for at undersøge vores forskellige opfattelser af arbejde.
Helen Hester (f. 1983, hun/hende) er professor i køn, teknologi og kulturpolitik ved University of West London. Hendes forskningsinteresser inkluderer teknofeminisme, seksualitetsstudier og teorier om social reproduktion. Hendes seneste publikationer inkluderer: After Work: A History of the Home and the Fight for Free Time (med Nick Srnicek, Verso, 2023), Xenofeminism (Polity, 2018) og Beyond Explicit: Pornography and the Displacement of Sex (SUNY Press, 2014). Hendes nyeste bog, Post-Work: What it is, why it matters, and how we get there (med Will Stronge) udkommer hos Bloomsbury senere i år.
Roland Paulsen er sociolog, ansat som forsker og underviser på Lunds universitet. Har forsket indgående i vores historiske såvel som nuværende forhold til arbejde, og blandt andet udgivet bogen ‘Arbetssamhället – Hur arbetet överlevde teknologin’. Og har også forsket i uro og skrevet en række kritiske indlæg om psykiatrien og psykologiens rolle i samfundet i dag. Roland er desuden fast skribent på Dagens Nyheters kultursektion.
Foto:Giuseppe_Cicala
13.06.2024
16:30 - 18.30
Et stykke uden for Roskilde centrum finder du det tidligere psykiatriske hospital, Sankt Hans, som over de kommende år omdannes til et helt nyt levende bykvarter. Museet indtager området med udstillinger og events fra 2023 – 2026.
Læs mere