Dato

13.12.2024
kl. 16.00-18.00

Sted

Sankt Hans

Omvisning

Særomvisning: Lucia

Mød os i tusmørket i Sct. Hans Have til en stemningsfuld lanternevandring og koncert i udstillingen I mørket beder vi solen huske os. I anledningen af Luciadag stimler vi sammen om lyset og lader musik guide os igennem vintermørket, kunsten og fjordlandskabet.

 Aftenen byder først på en stemningsfuld lanternevandring igennem haverne hvor vi, i både kunstværker og haveelementer, undersøger de helende, lysende og regenerative potentialer, der ligger latent i naturens stadier af dvale i vintertiden. Siden flokkes vi om varmen og lyset i det gamle kapel, hvor Naja Soulié (cello) og Isak Schiødt (saxofon) kalder lyset hjem med en musikalsk sats skrevet særligt til anledningen, egnens fjordlandskab og den mørke tid vi mødes i.

Undervejs byder vi på noget varmt at drikke og sødt at spise.

Praktiske informationer

Mødested
Ved Kapellet i Sct. Hans Have

Transport
Fra Roskilde Station

Bus: 207 mod Osted. (Stoppested foran Føtex.) Stå af ved Vesthospitalet/Kurhuset.

OBS: Ruten er blevet omlagt i forbindelse med vejarbejde. Spørg derfor buschaufføren om at stoppe tættest ved Vesthospitalet/Kurhuset.

Cykel
Søg på Sct. Hans Have. Der er en smuk cykelrute langs fjorden ud til Sct. Hans Have.

Bil
Gratis parkering.

Stedet

Sankt Hans

13.12.2024
kl. 16.00-18.00

Et stykke uden for Roskilde centrum finder du det tidligere psykiatriske hospital, Sankt Hans, som over de kommende år omdannes til et helt nyt levende bykvarter. Museet indtager området med udstillinger og events fra 2023 – 2026.

Læs mere