Event
Vi fejrer åbningen af efterårets udstilling Kaååråålines Vers, som præsenterer Karoline Ebbesens livsværk i en stort anlagt museumsudstilling.
Museet for Samtidskunst Roskilde inviterer alle til at fejre åbningen af Kaååråålines Vers den 14. september med fernisering og stort korværk af BARK.
Udstillingen præsenterer Karoline Ebbesens livsværk i en stort anlagt museumsudstilling med udlån fra Museum Sct. Hans. Udstillingen åbner den 14. september i Kurhuset på Sankt Hans i Roskilde og viser Ebbesens værker side om side med værker af danske og internationale samtidskunstnere, der har ladet sig inspirere og fundet slægtskaber i Ebbesens tekst- og billedverden.
Til åbningen vil Lise Haller Baggesens tekstil- og lydværk Lille Solstråle Sad og så på Månen, der er en reference til et digt af Ebbesen, opføres som performance sammen med komponist Anders Lauge Meldgaard og det 40-personer store kor, BARK.
Søndag d. 14. september. Kl. 14:00
Kurhuset på Sankt Hans, Kurhusvænge, 4000 Roskilde
Kunstnere:
Karoline Ebbesen, Lise Haller Baggesen, Gudrun Hasle, Georgina Maxim og Matilde Duus.
Udstillingen realiseres i samarbejde med Museum Sct. Hans.
Dagens program:
14:00: Taler i kurhustrappen
15:00: Oplev udstillingen på egen hånd
16:00: Performance Lille Solstråle sad og så på Månen

Foto: Karoline Ebbesen (Sct. Hans Hospitals Museum)