28. maj 2021
8. august 2021

Bobler

Udstillingsfolder

En kunstrute gennem Roskilde

Vi kender dem alle sammen. Dem i badet, i glasset, i gryden. Dem, som vi taler om og bruger som symboler og billeder i vores kommunikation med hinanden. Bobler optræder i mange former og på mange forskellige måder i vores sprog og bevidsthed. Barselsbobler, markedsbobler og festivalbobler – og med over et år i pandemiens tegn, er vi nu også fortrolige med coronaboblerne, de bobler der smitter, isolerer eller beskytter.

Inspireret af boblen som en midlertidig afgrænset verden, hvor gængse sociale normer opløses og redefineres, har Museet for Samtidskunst fyldt byen med bobler af kunst. Fra en roterende hæk ved havnen i nord, til grusskulpturer på Musicon i syd, har 15 kunstnere fra atelierfællesskabet 51Cth i Trekroner skabt helt nye kunstværker til byen. Hvert værk er en boble i sig selv, en kunstnerisk praksis du kan lade dig føre ind i og blive opslugt af – så længe  det varer. Blop!

Som en del af BOBLER inviterer Museet for Samtidskunst i weekenden d. 3.- 4. juli 2021 til BOBLER LIVE, med talks, performances, musik og workshops på Musicon. 

Hold også øje med AKTIVISTKORET som kommer på besøg i byen d. 18. juni. De går i en syngende procession gennem byen, med start ved Amfiteatret i Folkeparken kl. 15.00.

Tak til: Roskilde Festival Fonden, Det Obelske Familiefond, Statens Kunstfond, Roskilde Kommune, Statens Værksteder SVK, Alletiders Musikby, Musicon, Aaben Dans, Sankt Jørgensbjerg Sogn, Roskilde Bibliotek, Roskilde Borgerservice, Føtex Roskilde, Platinavia, Roskilde Sten og Grus, Algade 31 – Kreativt hus for Børn, Roskilde Musiske Skole. 

Kunstnere

Regitze Engelsborg Karlsen, Viktor-Emil Dupont Billund, Kirke Hundevad Meng, Christine Overvad Hansen, Silas Inoue, Adam Fenton, Frederik E., Peter Jensen, Jacob Alrø, Lydia Hauge Sølvberg, Morten Plesner, Ida Retz Wessberg, Hans F. Beck, Johna Hansen