Hanne Lippard bruger tekst som materiale i lydinstallationer og performance, hvor sprogets rytme og tvetydighed blotlægges gennem gentagelse og forskydning. Til udstillingen præsenterer hun et helt nyt stedsspecifikt værk udviklet særligt til Sankt Ibs Kirkeruin, hvor enkle, skulpturelle metalkonstruktioner med højttalere er placeret midt i kirkens karakteristiske, nøgne æstetik. Stemmerne italesætter og reflekterer over kirkerummets historie og dets åndelige samlingskraft — og forbinder dens spirituelle fortid med noget på én gang aktuelt og uigenkendeligt.  

Hajra Waheed udforsker i sin store 16-kanals lydinstallation Hum (2020), præsenteret i Vaskeriet på Sankt Hans, den enkle men ofte oversete praksis at nynne som form for kollektiv og sonisk protest. Installationen er opbygget af otte nynnede melodier fra protestsange fra Afrika og Syd-, Central- og Vestasien — sange, der stadig synges i sociale bevægelser i dag. På trods af sine revolutionære budskaber skaber værket samtidig et immersivt rum for refleksion og dyb lytning.  

Clara Mosconi er optaget af de lyde og betydninger, der falder uden for det skrevne sprog — og af hvad det vil sige ikke at beherske et sprog fuldt ud. I sin nyproducerede installation Mellem tunger (2026) folder hun et personligt lydlandskab ud af samtaler, der griber ind i hinanden, mens hendes selvudviklede paralinguale tegnsystem projiceres frem i rummet. Værket bygger på Mosconis egne erfaringer med tosprogethed og kredser om misforståelse, usikkerhed og tilhørsforhold.  

Julian Abraham ‘Togar’ præsenterer en videreudvikling af sit langvarige projekt OK Studio (2020–) i Gasværkets største rum — et fysisk og spekulativt rum for musik, improvisation og fællesskab, der inviterer de mange aktive musikmiljøer for unge i Roskilde ind i Togars musikalske univers. Studiet er udstyret med instrumenter og statements om lyd, støj og musik, og sideløbende vises fire videoværker fra serien Drummer’s Gonna’ Drum, hvor Togar spiller hypnotiske beats på alt fra vand og sand til bygninger og lygtepæle fire forskellige steder i verden, det seneste fra New York.  

Emeka Ogboh interagerer med steder gennem sine smagssanser og ved at lytte. Gennem lydinstallationer og gastronomiske projekter undersøger han, hvordan private, offentlige og kollektive minder og historier kan oversættes til lyd, mad og drikke. I Roskilde udvikler Ogboh en helt ny øl i samarbejde med To Øl — en øl designet af kunstneren, der, sammen med et barmiljø og soundscape, stiller kritiske og eksistentielle spørgsmål om vores forståelse af verden, særligt knyttet til immigration, globalisering og postkolonialisme.  

Cally Spooner arbejder i krydsfeltet mellem performance, film, tekst og lyd. I videoinstallationen WHAT HAPPENED!? A Conversation with my Mother (2024) lytter vi til en 47 minutter lang uredigeret telefonsamtale mellem kunstneren og hendes mor om opdragelse og omsorgssvigt — med Mont Pélerins panoramaudsigt over Lake Geneva som lakonisk og skræmmende baggrund. Resultatet er lige så tankevækkende som pinligt og morsomt, og bevæger sig frit mellem det personlige og det politisk-historiske.  

Francesco Fonassis nyproducerede lydværk Gritar, No Caer  præsenteres på den 32-kanals lydplatform Lydbrøndene på Frederiksberg. Fonassis værk kan opleves første gang den 17. juni i forlængelse af et internationalt seminar om, hvad der sker, når lyd installeres og lyttes til i offentlige rum.  

Også Arendse Krabbe arbejder med lyd som en måde at rette opmærksomheden mod kroppen og det oversete. I det stedsspecifikke værk Coloured Water (2026), installeret på Gasværkets toiletter, møder besøgende fortællinger om vand, krop, affald og infrastruktur – på én gang humoristisk og eksistentielt.  

Annika Kahrs undersøger musikkens sociale og kommunikative dimensioner. I Roskilde præsenteres performancen THIS IS A LOVE SONG (2018) på Roskilde Festivals platform, lørdag den 4. juli.