Moderkagen giver os ilt og næringsstoffer, mens vi dannes i vores mors mave. Den kan således ses som et smukt symbol på kroppens evne til at skabe nyt liv. Men ofte ses moderkagen som et ulækkert aspekt. Men hvorfor har vi sådan et akavet forhold til vores egen kropslige natur?  

I mødet med værket skal man også aktivere sin egen krop, idet man ved at læne sin krop op ad moderkagen kan høre et fortryllende lydunivers, der blander kropslige og syntetiske lyde. For at opleve værket fuldstændigt, må man derfor give sig hen til moderkagen og give den et omsorgsfuldt kram tilbage, som tak for det den har givet alle levende kroppe i vores spæde start her på jorden. 

Kunstneren Marie Munk beskæftiger sig igennem sit arbejde med idéen om, at mennesker er forbundet gennem deres fælles oplevelse af at have en kødelig krop i en teknologisk verden. Hun tematiserer nye former for sameksistens og inviterer beskueren ind i et interaktivt rum, hvor vi kan opleve os selv i forhold til nye kunstige og organiske livsformer.  

Kunstneren mener, at vi i vores teknologiske tidsalder ofte glemmer at være i kontakt med vores krop. Men da hun selv blev gravid og fødte, blev hun konfronteret med den krop, vi kommer af, og hvad den kunne. Placenta står derfor, som en hyldest til den krop vi kommer af og til moderskabets tabuiserede dele. 

Værket har tidligere været vist på Roskilde Festival og præsenteres nu af Museet for Samtidskunst omkring i Roskilde i Æblehaven og på Musicon, hvor man kan komme forbi og se det i hverdagene mellem 15-18 og i weekenderne mellem 12-16. Den sidste dag, d. 4. september, afholder museet et stort gratis fejring af fødsler for alle fejring med forfatteroplæg, musik, børneworkshops, gymnastik og oplæg fra sundhedspersonale. 

Foruden Museet for Samtidskunst præsenteres værket også i samarbejde med Bikubenfonden. Marie Munk er en del af fondens atelierprogram, som har særligt fokus på kunstnerisk udvikling og hvert år tilbyder atelierplads til unge kunstnere.