24. oktober 2025
17. januar 2026

Samlingsudstilling: Maja Malou Lyse

Åbningstider

Torsdag: 12.00 – 17.00
Fredag: 12.00 – 17.00
Lørdag: 12.00 – 17.00

Find vej

Stationsbygningen
Roskilde Station

Format

Video, print, lecture

Entré

Gratis

Hun har haft sit eget TV-program på DR, været bannerfører for fjerdebølgefeminisme, og nu skal hun repræsentere Danmark ved kunstbiennalen i Venedig 2026. Her præsenteres  en soloudstilling med den danske kunstner Maja Malou Lyse på Roskilde Station med værk fra museets samling.

 

Kropspolitik på perronen
I soloudstillingen kan man opleve videoværket Antibodies på Roskilde Station. Videoværket blander humor, popkultur og kritisk tænkning om emner som kropspolitik, seksualitet, nydelse og selviscenesættelse. Emner som Lyse har bearbejdet gennemgående i sin kunstneriske praksis. I værket møder vi en række sammensatte videosekvenser bl.a. en lang række feministisk litteratur, fundne klip fra film og TV, Lyse som model på et fotoshoot og det animerede sexlegetøj, Satisfyer Pro. Antibodies står tydeligt på skuldrene af lang række kulturhistorikere, feministiske tænkere, kunstnere og aktivister, når Lyse åbent spørger både sig selv og publikum om nogle af de komplekse spørgsmål og overvejelser, der findes i forholdet mellem krop, køn, identitet og billede.

Antibodies er Maja Malou Lyses afgangsværk fra Det Kgl. Danske Kunstakademi fra 2022, og kunne opleves til Afgang på Kunsthal Charlottenborg. Værket er todelt, hvor den ene del er et videoværk, den anden del er en magasinforside og artikel med en række selvportrætter skabt til modemagasinet Eurowoman, som blev udgivet og solgt i perioden 20. april – 20. maj 2022. Værket strakte sig således udover det traditionelle udstillingsrum og blev distribueret og kunne ses og købes landet over i samme periode. Eksemplarer af denne udgave af Eurowoman kan også findes i udstillingen – så publikum får mulighed for at opleve begge dele af værket sammen.

Udstillingen er lukket på helligdage i forbindelse med jul og nytår,men er åben lørdag 27. december og åben igen efter 02. januar frem til 17. januar.

For første gang udstiller museet i det gamle billetkontor i Stationsbygningen på Roskilde Station –et sted, hvor mennesker konstant er på vej og ser hinanden, lige dér hvor hendes værk om blik og identitet folder sig ud.”