Hvordan føles det at leve i en verden, der forandrer sig i så hastigt et tempo? I dette undervisningsforløb dykker vi ned i museets samling af kunstværker, der forholder sig til globale problemstillinger og spirende håb. Gennem kunstens sanselige, kreative og æstetiske udtryk undersøger vi hvordan man kan sætte ord, koncept og begreb på svære følelser og bekymringer om verdens tilstand og omsætte dem til nye ideer og håb i fællesskab. Vælg imellem følgende tre spor:
I. Identitet, krop og seksualitet
II. Natur, klima og bæredygtighed
III. Konflikt og fred
Undervisningsforløbet foregår dialogbaseret og vi undersøger kunstværkerne i fællesskab i en blanding af værksamtaler og kreative øvelser.
Målgruppe: Udskoling samt ungdoms- og voksenuddannelser
Fag: Samfundsfag, dansk, naturfagene, engelsk, seksualundervisning, filosofi og etik, billedkunst, trivselsfag, religion
Varighed: 1,5 time
Pris: 550,-, gratis for folkeskoler i Roskilde Kommune
Steder
Ros Torv (Identitet, krop og seksualitet)
Sct. Hans Have (Natur, klima og bæredygtighed)
Byrådssalen (Konflikt og fred)
For booking kontakt
Astrid Brincker Olson, Kunstformidling
astbol@samtidskunst.dk
+4581955853